Bangsbo Museum

Bangsbo Hovedgård har levet en meget omskiftelig tilværelse, både hvad angår arkitektur og dens mange ejere.

Siden 1364, hvor Bangsbo første gang blev nævnt i et brev af 13. april, er bygningen utallige gange blevet bygget op og revet ned, og hele 49 gange er der udfærdiget et nyt ejerbrev.

Bygningen huser i dag det hyggelige museum, med tilbygninger, hvor der er permanente udstillinger om bl.a. Frederikshavns rolle i 2. verdenskrig.

Udstillingerne

Alle Bangsbos bygninger benyttes til udstillinger.

  • I søfartsafdelingen ses det unikke Ellingåskib fra 1163, skibsmodeller og motorer samt marinearkæologi
  • Ladegårdens nordlænge rummer Det Jyske Modstandsmuseum, som efter en omfattende nyopstilling blev indviet 4. maj 2000
  • Den stråtækte bindingsværkslade huser en unik vognsamling 
  • Hovedbygningens tre fløje rummer by- og lokalhistorie samt almue- og klunkestue, empiresal og riddersalen, der benyttes til skiftende sær-udstillinger

 

Desuden har vi Nordeuropas største samling af hårkunst, dvs. smykker o.lign. fremstillet af menneskehår.

Bangsbo's Historie

Lær mere om den smukke herregård Bangsbo historie. Herregården er i dag er omdannet til museum.

Vognsamlingen

Vogsamlingen CB

I Bangsbos ældste bygning, den over 400 år gamle stråtækte lade, står en af de flotteste vognsamlinger i Danmark.

 

Her er hestetrukne køretøjer fra 1800- og 1900-tallet, blandt andet:

  • Landauere
  • Kaner
  • Jagtvogne
  • Rustvogne
  • Og en meget smuk postvogn

Du kan også se barnevogne fra gamle dage. Det er sjovt, for både børn og voksne, at forestille hvordan de så ud i gadebilledet.

Vognsamlingen på Bangsbo Museum

Del denne side